Skeln mellem årstal og arbejdstid

Begynd med ordet maletid. Det kan betyde både perioden fra de første penselstrøg til de sidste ændringer og den samlede tid foran billedet. De to mål er ikke ens. En kunstner kan lægge et portræt til side, arbejde på noget andet og vende tilbage langt senere.

Mona Lisa forbindes almindeligvis med en begyndelse omkring 1503. Louvre daterer værket til cirka 1503–1519. Det spænd fortæller dog ikke, at Leonardo malede på portrættet hver dag i 16 år. Du skal læse det som en bred datering af værkets tilblivelse, ikke som en opgørelse over hans arbejdsdage.

Et historisk spor fastslår ikke hele forløbet

Et vigtigt holdepunkt er en note fra oktober 1503, skrevet af den florentinske embedsmand Agostino Vespucci. Her omtaler han Leonardos arbejde med et portræt af Lisa del Giocondo, som Mona Lisa normalt identificeres med. Noten støtter, at arbejdet var i gang på det tidspunkt. Den giver ikke en præcis første arbejdsdag.

Slutningen er også vanskeligere at sætte dato på end eksempelvis en bogudgivelse. Leonardo beholdt maleriet og kunne ændre det over tid. Der findes ikke en bevaret arbejdsjournal, som registrerer alle hans maleperioder eller et sikkert sidste penselstrøg. Derfor kan du ikke omregne de historiske spor til et præcist antal timer eller måneder. Se også hobbygarage.dk.

Prøv forskellen med et tænkt regnestykke

Forestil dig et opdigtet portræt, som en maler begynder på i januar ét år og retter sidste gang i januar fem år senere. Maleren arbejder først på det i to måneder og vender siden tilbage i tre perioder på én måned. Kalenderforløbet er fem år, men arbejdsperioderne fylder tilsammen kun fem måneder.

Kan du så kalde det fem måneders fuldtidsarbejde? Ikke endnu. Antag som en ekstra oplysning, at maleren arbejder 20 dage i hver af de fem måneder og tre timer om dagen. Så bliver regnestykket 5 × 20 × 3 = 300 timer. Med seks timer om dagen ville det blive 600 timer, selv om månederne er de samme. Du skal altså kende både antallet af arbejdsdage og timerne pr. dag for at beregne arbejdstiden. Tallene er kun til øvelsen; de beskriver ikke Leonardos faktiske arbejdsrytme.

Læs tidsangivelser med ét konkret tjek

1. En billedtekst siger »cirka 1503–1519«. Kan du derfra slutte, at Leonardo malede hver dag i 16 år?
2. En note omtaler arbejdet i oktober 1503. Beviser den, at han begyndte netop den måned?
3. Du skal forklare maletiden til en ven. Vælger du »præcis 16 års arbejde« eller »et værk skabt og muligvis bearbejdet over en længere periode«?

Når du møder et tal for Mona Lisas maletid, så undersøg hvad tallet dækker. Står der, at værket dateres til en periode, eller hævder teksten, at Leonardo arbejdede uafbrudt? Den første formulering kan være rimelig. Den anden kræver oplysninger om hans arbejde, som årstallene alene ikke giver. Prøv denne korte selvtest:

Svaret på de første to spørgsmål er nej: Dateringen tæller ikke arbejdsdage, og noten viser, at arbejdet var i gang, ikke hvornår det begyndte. I det tredje spørgsmål er den sidste formulering derfor bedst. Tag nu én billedtekst om Mona Lisa, og find ordet ved årstallene: Står der eksempelvis »dateret« eller »malet«? Hvis formuleringen er uklar, så brug selv »dateret til cirka …« frem for at kalde tidsrummet for års arbejde.